Siden corona-krisen i 2020 har det globale logistikmarked været præget af ustabilitet. Under pandemien blev containerne placeret forkert rundt om i verden, hvilket førte til markante stigninger i fragtraterne. Kaffemarkedet blev hårdt ramt – eksempelvis steg prisen på en container fra Brasilien til Europa fra 1.500 USD til 15.000 USD nærmest over natten. Disse prisstigninger påvirkede naturligvis også kaffepriserne.
Da situationen begyndte at normalisere sig, opstod en ny krise: Et skib satte sig fast i Suez-kanalen, hvilket igen skabte kaos i den globale logistik. Containerne var igen placeret forkert – der manglede containere dér, hvor der var behov, mens der var overskud andre steder. Ingen rederier ønsker at sejle med tomme containere, lige som flyselskaber undgår at flyve med tomme fly.
Mens markedet var ved at stabilisere sig, begyndte Houthi-oprørere at angribe fragtskibe i Adenbugten. Det medførte, at mange rederier omlagde deres ruter og sejlede syd om Afrika, hvilket forlængede rejsetiden betydeligt. Det betød, at 10–15 % af verdens containerkapacitet blev bundet i længere sejladser i stedet for at være i omløb.
Samtidig er liggetiderne i havnene steget markant – containerne bruger længere tid fra ankomst til afgang, hvilket yderligere forværrer kapacitetsmanglen. Alt dette har også haft betydning for kaffeindustrien, hvor transporten fra oprindelsesland til logistikcentre i Europa og resten af verden er blevet mere tidskrævende og uforudsigelig.
Selvom situationen i dag er forbedret sammenlignet med de seneste år, er markedet stadig præget af usikkerhed – især på grund af udmeldinger fra USA om globale handelsforhold. Denne usikkerhed smitter naturligvis også af på kaffemarkedet.
